Det biologiske ur tikker.

At blive mor var i mit tilfælde 100% planlagt af mig og min dejlige kæreste igennem snart 10år.
Hvornår er det rigtige tidspunkt? Det er sgu et godt spørgsmål.
For vores vedkommende har det handlet om, at lære hinanden godt at kende og få nogle gode oplevelser sammen før vi skulle være en familie.
Mit indre ur har nok tikket tidligere end min kærestes, men vi har været enige om at vente og beslutningen, om at NU skulle vi starte projekt baby.
100% klar bliver man aldrig, men man skal være der i livet hvor man har lysten, overskuddet og behovet for at etablere familie.
Også skal man også huske at det biologiske ur tikker og kan gøre det vanskeligere at lykkes med projektet.
Om det bliver vanskeligt vides ikke før man prøver.

Vi var nået til at ønske at starte projekt baby i efteråret 2017 og i foråret 2018 var der en positiv test.
Det var vildt at stå med en positiv test. Sikke mange følelser og tanker på en gang.
Først og fremmest var vi glade og især glade over at projekt baby gik så godt og hurtigt.
Man hører jo om at vi generelt har svært ved, at få børn end tidligere af forskellige årsager.
Vi var også fulde af forventninger og nysgerrige på det hele. Jeg var især spændt på hvordan graviditeten ville blive.

Nu med rogn.
Graviditeten var god jeg fik morgenkvalme, men hvem gør ikke det ?
Det var ikke så slemt, men dog nok til at jeg i den periode mødte senere på job, så jeg ikke skulle sidde på kontoret og kaste op.
Mit job består i at tale i telefon med kunder kan du lige høre den gravide rådgiver,
“undskyld et øjeblik Hr. Hansen”, grr grr! der kastes op i den nærmeste skraldespand 🙂
Godt jeg har en sød og forstående chef, hun er selv mor til 2, så det slap jeg for thank god.
Jeg var aktiv i min graviditet, cyklede til og fra job ind til en måned før jeg gik på barsel, gik lange ture og til graviditetssvømning.
Alle prøver og scanninger af baby gik godt. Vi valgte ikke at få kønnet at vide og baby fik øgenavnet Blop.
Det var en god beslutning og alle omkring os synes vi var seje og at det var super spændende.
Babyudstyr blev derfor købt i neutral farve som cream og mint grøn.

Vandet er gået!
Fødslen havde jeg forberedt mig på ved at deltage i et stort oplæg med en flok kommende forældre som os selv på Hvidovre hospital i et par timer med kæresten.
Sparekniven havde været forbi dette område og derfor fik vi ikke andet fra det offentlige.
Derudover havde jeg læst og lavet egen fødselsforberedelse via bogen smertefri fødsel,
sikke en titel ingen jeg gentager ingen fødsler er smertefri basta bum !
Nogen kan bare bedre bevare fokus og arbejde med sin krop og smerten og behøves derfor ingen eller lidt smertelindring.
Min fødsel gik relativt hurtigt lørdag den 09-12-2017 om morgen/formiddag fik jeg veer inde i sengen før jeg stod op, elsker at ligge og snue og surfe på mobilos før jeg står op.
Jeg var ikke i tvivl, havde ellers tidligere haft en dag hvor jeg troede det var nu, men det blev i plukveer, denne gang var den god nok.
Sikke mange tanker der kom. Åh fuck så er det nu, kan jeg finde ud af at føde, jo selvfølgelig, hvordan bliver min fødsel,
kan jeg komme i vand som jeg har ønsket.

Jeg arbejder med veerne hjemme i et par timer udefra min fødselsforberedelse og taler med fødeafdelingen.
Omkring middagstid kørte vi til Hvidovre. Vi bliver taget fint imod og de undersøger mig, jo den er god nok jeg er i fødsel.
Jeg er dog ikke helt åben nok til, at må blive liggende, de siger jeg må tage hjem og komme retur eller gå lidt på gangene.
Vi går lidt på gangen. Jeg havde ikke overskud til at køre hjem. Det virkede også fint og efter ca. 1 time går vi retur til stuen.

Retur på stuen kommer jeg i bad og ligger på sengen og arbejder med veerne i et par timer og føler de er til, at arbejde med grundet min fødselsforberedelse og jeg er super til at bevare fokus.

Min kæreste er en god støtte og giver mig plads til at være fokuseret og arbejde med veerne.
Efter et par timer får jeg presseveer og babys hjerterytme er lav så det skal gå stærkt nu.
Jeg mærker ikke panik, men erfaren og roligt personale omkring mig, vi løber ned af gangen til en fødestue,
altså jeg bliver kørt på en seng og jordmoren løber, imens arbejder jeg på ikke at presse før jeg må.
På fødestuen bliver der sat elektrode på babys hoved og en sugekop for at få baby hurtigt ud.
og ud kommer en dejlig velskabt dreng kl 17.20 på 3128gram og 51 cm.
Grundet brug af sugkoppen må jeg efterfølgende lappes sammen, igen blev vi mødt af super kompetent personale.
Dog kunne det godt mærkes de havde travlt og at sparekniven igen havde været der.
Jeg måtte ligge og vente på operation i da nogle timer grundet travlhed.
Så en relativt hurtig fødsel og alt i alt en god oplevelse på trods af brug af sugekop.

Bogen Smertefri fødsel var rigtigt god. Den gennemgår mange fine ting omkring en fødsel og har 3 hjemmetrænings programmer
som fødselsforberedelsen med fokus på vejtrækning og mental styrke.
De 3 programmer er alt efter hvor tidligt du vil begynde at træne op til din termin.
Jeg fik ikke købt bogen så tidligt så jeg bruge det korteste af de 3 programmer-
Bogen fik klædt mig godt på og jeg vil varmt anbefale den.

Nu er vi en familie.
Amningen fik jeg op at køre på fødestuen i mens jeg ventede på at kunne blive opereret.
Min søde jordmor Beth fik forklaret mig amme teknikken rigtig grundigt, også har det fungeret uden de store problemer.
Jeg havde læst lidt om amning inden fødslen og min holdning var at jeg gerne ville amme, men ikke for en hver pris
Når jeg siger at jeg ikke ville amme for en hver pris er det grundet, jeg har hørt om nybagte mødre der blev presset og presset
til at få deres amning i gang så meget at mor og barn var helt udkørt.
Det ville jeg ikke udsætte mig selv og mit barn for, selvfølgelig skal man give det en real chance.
Amning blev dog ikke noget problem for mig at få gang som nævnt fik jeg god hjælp.
Jeg måtte ikke sidde for meget op grundet min operation. Da jeg kom hjem og var kommet mig oven på min operation brugte
jeg forskellige amme stillinger også siddende i starten var det liggende amme stilling jeg anvendte.

Den første tid som lille familie gik fint. Det var virkeligt fedt, at farmand havde en hel måneds fri.
Det betød at han hurtigt lærte vores dreng at kende, og vi fandt hurtigt begge to os selv i rollen, som forældre og et godt samarbejde om vores søn.
Naturligvis skulle vi huske på at være meget hjælpesomme, støttende og give hinanden plads som forældre for at vi fik et godt
samarbejde op at køre.
Jeg er meget struktureret og lidt perfektionistisk som person og skulle huske,
på at min kærestes måde at gøre tingen på også er godt nok.
Put med at bleen ikke sider helt som jeg vil gøre når blot den sidder fast og holder på det den skal 🙂

I starten vågnede Blop ca. hver 3 time om natten for at få mad, men fra han var 2 1/2 måned har han sovet igennem om natten.
Jeg har ikke, jo lidt de første par dage, været nogen søvnzombi og jeg kan ellers sove meget zzzz
Vores søn har vist arvet mit sovehjerte jubi 🙂

Jeg elsker at være mor til Blop.